Som aktivt medlem af Kvindflok, har du mulighed for at lave arrangementer, prøve ting af og benytte lokalerne til at mødes på tværs om forskellige projekter.
Men for at kunne benytte sig af de mange muligheder, må man jo kende lidt til de andre, man evt. skal skabe noget sammen med.
Kom og del dine ønsker og drømme med os, når vi inviterer til en snak om, hvad der netop har fået dig til at tilslutte dig Kvindflok, og hvad du har lyst til at bringe frem i dig selv, i fællesskabet eller bruge lokalerne til.
Arrangementet foregår i Kvindfloks lokaler i Møllergade 44B.
Onsdag d. 27. august kl. 16-18.
Der vil blive serveret snacks og noget at drikke.
Selvom programmet særligt har de aktive medlemmer i fokus, håber vi at medlemmer med fast plads i huset, også har lyst til at deltage. Det er et arrangement for hele flokken <3
Program
- Velkommen og rundt om bordet
- Kvindflok i dag / hvordan bruges huset
- Det aktive medlemskab / hvad er drømmene?
Vi glæder os til en eftermiddag, hvor vi kan lære hinanden lidt bedre at kende!