Det lysner - collageworkshop

Collageworkshop med Oline Brønd - Det lysner

Vi lever i en tid, hvor verden synes at balancere på kanten af noget ubestemmeligt. Når vi retter vores blik udad, er det let at lade sig overmande af frygt, sorg eller en stille, insisterende håbløshed. Men for at forvandle verden omkring os må vi først indfange dens mulige skønhed. Vi må drømme den til live, væve visioner, der nærer håbet og viser os vejen frem mod en ny begyndelse.

Når vi arbejder kreativt med vores hoveder og hænder gør vi os stand til at manifestere den verden, vi ønsker at se - det er som at aktivere en superkraft, der giver os muligheden for at skabe og transformere. Gennem collagearbejde vil vi sammen opdage, hvordan vi hver især kan give liv til vores æstetiske, kollektive og bæredygtige utopier.

Vi dykker ned i det kreative rum, hvor vores visioner for fremtiden kan flyde frit, uden modstand. Sådan bygger vi broer mellem vores indre længsler og den ydre verden.

Denne workshop er en invitation til at omfavne vores evne til at drømme stort og se muligheder, hvor der før var stilstand. Sammen vil vi skabe et kalejdoskop af visioner, der inspirerer os til at tage skridtene mod den fremtid vi gerne selv vil bede om.

 
Det er gratis at deltage, hvis du har et kvindflok-medlemsskab, men du kan også købe en enkelt billet til workshoppen. Billetten inkluderer noget dejligt at drikke og pengene går direkte til at støtte Kvindflok foreningen
 
Bliv medlem via vores hjemmeside kvindflok.dk

Information om arrangementet

Dato og tid Fredag d. 14. februar 2025 kl. 14:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist Fredag d. 14. februar 2025 kl. 09:00

Sted Kvindflok
Møllergade 44b
5700 Svendborg

Arrangør

Kvindflok
Tlf. +45 28257917
Kvindflok@gmail.com

Hop til start tilmelding